AaB’s Dameklub præsenterer efterårsprogrammet 2025

Torsdag den 4. september – Grillhygge
Efteråret skydes i gang med en hyggelig grillaften i samarbejde med AaB’s Venner. Arrangementet finder sted kl. 17.00, og invitation er allerede sendt ud.
Onsdag den 1. oktober – Generalforsamling
Dameklubbens generalforsamling afholdes kl. 19.00 i AaB. Aftenen starter med fællesspisning, hvor klubben byder på skinke, flødekartofler, salat samt kaffe og te. Drikkevarer kan købes i cafeteriet.
Efter generalforsamlingen er der lagt op til hyggeligt samvær.
Tilmelding senest 19. september.
Onsdag den 5. november – Foredrag
Kl. 19.00 byder vi velkommen til skipper Kim Johansen, der holder foredraget “Fanget på åbent hav ud for Somalias kyst”.
Der serveres kaffe/te samt boller med pålæg og ost.
Pris: 60 kr. Arrangementet er med ledsager.
Tilmelding senest 24. oktober.
Onsdag den 3. december – Julehygge
Traditionen tro slutter vi året af med julefrokost og pakkespil. Aftenen starter kl. 18.00, hvor menuen bl.a. byder på marineret sild, karrysalat, fiskefilet med remoulade, grønlangkål, glaseret hamburgerryg, brunede kartofler, risalamande og selvfølgelig snaps. Kaffe/te og fem bankoplader er også inkluderet i prisen.
Pris: 200 kr. Øvrige drikkevarer kan købes i cafeteriet.
Efter middagen er der pakkespil – husk at medbringe en pakke til ca. 40 kr. eller noget hjemmelavet.
Tilmelding senest 21. november.
Praktisk information
- Betaling bedes ske senest otte dage inden arrangementet på Dameklubbens konto i Arbejdernes Landsbank (Reg.nr. 5380, Kontonr. 0252374) eller kontant ved mødet.
- Der kan betales med Dankort, MobilePay eller kontanter ved køb i AaB.
- Tilmelding sker til Inge Frost Poulsen på mail: ifp@stofanet.dk eller mobil: 29 46 89 21.
- Bemærk at tilmelding er bindende, når der er deltagerbetaling.