Mogens-Erik Borup Sørensen
AaBs 18. formand (1990-1992)
Konsulent (f. 17.4.1949)
Mogens Sørensen blev AaB’er i 1976 og endte efter 14 års medlemskab som formand i 1990. Det blev dog ret kortvarigt, da formandshvervet kom lidt i modstrid med hans ønske om en politisk karriere i Aalborg Byråd, og de to hverv passede temmelig dårligt sammen. Mogens Sørensen er indfødt aalborgenser og havde sin gang i Ejvind Samuelsens hjem i en sådan grad, at han nærmest blev betragtet som en plejesøn af den legendariske sportsredaktør.
Mogens var ligeledes formand for AaB's serieafdeling i 1979 og dertil modtog han i 1992 JBU's sølvnål.