Henrik Margaritus Møldrup
AaBs 1. formand (1885-1893)
Overretssagfører (f. 20.4.1848)
H.M. Møldrup stammede fra Ølst, hvor hans far var forvalter på Clausholm, herregård ved Randers. Han tog juridisk embedseksamen i vinteren 1873/74 og flyttede via ansættelse i Vejle og Nykøbing Mors til Aalborg, hvor han meldte sin ankomst i 1877. Det skyldtes ægteskab med en ålborgensisk kvinde. Han blev ansat som redaktør af Nordjyllands Folkeblad, som senere skiftede navn til Nordjylland, og i 1885 blev han AaBs første formand.
Han fik sin bestalling som sagfører i 1877 og den 22. januar 1881 som overretssagfører. Det betød, at han i nogle år virkede dels som sagfører, dels som redaktør, men fra 1885, altså efter at have været redaktør i 8 år, virkede han udelukkende som sagfører.
Han var høj og slank med en markeret ansigt og havde en trænet skikkelse, havde en jernfysik, stor arbejdskraft og arbejdslyst, hans juridiske viden og handlekraft skabte respekt om ham, han var flink og elskværdig af væsen og han havde en vis evne til at overvælde og indtage en for sine standpunkter. I 1910, kort efter hustruens død, forlod Møldrup igen Aalborg og slog sig ned i Aarhus. Han døde i 1920.
Møldrups indsats var ikke stor set med nutidens øjne, men en ting skal han huskes for. Han var manden, der fik klubben igennem de svære startvanskeligheder. Specielt var Aalborg Kricketklub i svær krise i slutningen af 1880’erne, hvor der ikke var aktiviteter i to sæsoner. Der var heldigvis penge i kassen, så måske var det årsagen til at klubben overlevede tiden med manglende aktivitet på Møldrups initiativ.