Menu

Skidt start for U 19

image
Christoffer Ravn Jensen
15. august 2021 kl. 18:27
U 19| Lyngby - AaB 6-1
Lørdag den 14. august, skulle AaB U19 drengene spille deres første turneringskamp på udebane mod Lyngby. En kamp som AaB havde set frem til, efter en god Preseason.
Kampen startede meget stresset, hvor Lyngby fik lagt et godt tryk på AaB. AaB forsøgte at spille ud af deres pres, men desværre endte det ud i en del fejlafleveringer og dårlige beslutninger.
I det 12. minut, kunne Lyngby bringe sig foran 1-0 efter et uheldigt selvmål. AaB fik efter målet bedre fat, og løste opspillet en del bedre. Dette gjorde også at Aalborgenserne kom frem til nogle gode muligheder, men den sidste kynisme manglede. Efter 37. minutter kunne Lyngby bringe sig foran 2-0, på en omstilling.
AaB gik på pause med frustationer, efter at have brændt nogle chancer som kunne have givet os mere.
Anden halvleg, startede desværre med at Lyngby kunne bringe sig foran 3-0 efter en fejl af AaB. Aalborgenserne gav dog ikke op, og havde efter en masse gode opspil. Dette blev også forløst ved at Oliver Ross kunne prikke den over stregen til 3-1, efter et flot gennem spillet angreb hvor Mathias Vægter havde næst sidste fod på bolden. AaB fortsatte i en periode de gode takter, og havde flere gode muligheder. Desværre fortsatte dette ikke for Aalborgenserne, og kunne i stedet se Lyngby sparke den i kassen til 4-1, 5-1 og 6-1. Kampens resultat blev 6-1 til Lyngby.
Næste kamp spilles fredag den 20. august på udebane mod FC Midtjylland.
Christoffer Ravn Jensen.
Luk