Menu

God dag i Esbjerg

image
Sebastian Stahlfest - Thomas Borup
24. april 2022 kl. 09:35
U 19| Esbjerg fB - AaB 3-3
I denne omgang skulle AaB U19 en tur til Esbjerg, hvor de på forhånd vidste de skulle møde et aggressivt Esbjerg hold. Drengene får stået godt i mod Esbjergs aggressive udtryk både med og uden bold, i første halvleg. Det resultere i en rigtig flot første halvleg hvor drengene får lavet et par flotte mål til 1-0 af Oscar Meedom og derefter en 2-0 scoring af Magnus Koch, samt et stolpeskud fra Anders Noshe.
AaB drengene går derefter til pause med en god følelse og en 2-0 føring.
Esbjerg får desværre hurtigt inde i anden halvleg reduceret til 2-1. Det sætter lidt panik i AaB holdet og de mister lidt af det gode spil de havde i de første 45. minutter. Hen i mod slutningen af halvlegen scorer Esbjerg til 2-2 og AaB drengene får lige snakket sammen om tingene og får hurtigt svaret tilbage med en scoring til 3-2 af Emil Nymann. Esbjerg begynder at satse meget offensivt og AaB bliver presset tilbage. Det resulterede desværre med endnu en Esbjerg scoring i 88 minut til 3-3 som bliver kampens resultat.
Sebastian Stahlfest
U 17| Esbjerg - AaB: 0-2 (0-1)
Esbjerg var værter for dagens kamp i bunden af U17 ligaen. Med en sejr kunne AaB’erne kravle opad i tabellen og få fat i midterfeltet.
EFB startede kampen bedst og har to store chancer og et indlæg på indersiden af stolpen indenfor den første halve time. Udover halvlegen får AaB’erne bedre fat, og har et par omstillinger, hvor Emil Nymann er tæt på at komme til scoring. Efter 34. minutter udnytter Emil Nymann et fald hos en midtstopper fra EFB og scorer alene med keeperen og bringer AaB foran til halvlegsstilling 0-1.
Anden halvleg starter med et mønsterangreb af AaB, men desværre laver Esbjergs keeper en god redning på Emil Nymanns afslutning. Anden halvleg blev en boksekamp i omstillinger, men desværre også præget af en del fejlafleveringer på sidste 1/3 af banen. EFB spiller sig til sidst frem til en stor chance, der blev sparket over mål. I kampens sidste minut får dagens debutant Magnus Jensen bolden på venstre side af målfeltet, hvor han trækker bolden over til sit “kolde” højre ben, hvormed han udplacerer keeperen i langt hjørne til en sejr på 0-2.
AaB kravler op på 10. pladsen á point med Vejle på 9. pladsen. Næste kamp er hjemme mod FCM på Lørdag kl. 15.15.
U 15| Esbjerg - AaB 1-1 (5-4)
U 14| AaB - AGF
U 13| Herning Fremad - AaB 2-1
Luk