Menu

U 19 sled forgæves

image
Casper Gedsted Hansen
24. oktober 2020 kl. 23:51
U 19| AaB - FC Nordsjælland 1-3
Efter sidste uges skuffende resultat, skulle AaB mandskabet ud og have rystet nederlaget af sig. Modstanderne var de formstærke FCN.
AaB mandskabet kom flyvende fra start, et meget højt aggressivt pres resulterede i at AaB allerede kunne bringe sig foran efter blot 2 minutter. AaB’s Casper Gedsted opsnappede en løs bold lige uden for feltet og sparkede den ind bag netmaskerne. AaB fortsatte det aggressive pres og det resulterede også i flere omstillings muligheder, men den sidste skarphed manglede. Men længe skulle der ikke gå før AaB’s Jeppe P kunne sende en flot stikning til AaB’s Jakob Gaardsøe, som sparker den sikkert i mål, men kampens sidelinje dommer løfter flaget og der bliver dermed dømt en meget tvivlsom offside.
FCN kommer mere ind i kampen og efter 30 minutter lykkedes det FCN og spille igennem og udligne til 1-1 efter det ellers rigtig stærke AaB pres. FCN fik momentum og gjorde det kort tid efter til 1-2, dermed gik AaB bagud til pausen.
Men AaB drengene kom stormende ud i 2. halvleg og var rigtig energiske. Det resulterede i en masse vundne bolde, men igen manglede den sidste kynisme i omstillingerne. FCN havde et par enkelte velspillende angreb i 2. halvleg, men derudover kom de ikke til meget i anden halvleg. Men til aller sidst fik FCN et frispark lige uden for feltet, som de udnyttede flot og derfor kom AaB bagud med 1-3. Kort efter fløjtede kampens dommer kampen af. AaB mandskabet kunne være yderst tilfredse med præstationen, men det var ikke det resultat de var kommet for.
Luk