aalbb

Storsejr til U19

Nyt fra ungdomsafdelingen
25. oktober 2011 - 18:46 af: Per Bach



Dagens kamp stod mellem os (AaB) og Randers, hvilke kampe altid har været meget underholdende og velspillende. Og denne kamp var ingen undtagelse set med AaB-briller i hvert fald.
Efter godt 3 ugers kamppause fra ligaen, havde denne kamp været meget ventet og dette kunne tydeligt set ses både på og udenfor banen. Humøret var højt hos alle i omklædningsrummet (både før og efter kampen) og på banen udstrålede vi vilje, glæde og overskud.   

Startopstillingen til kampen (4-3-3): Lasse, Malthe, Ibsen, Kasper P, Glenn, Ehlers, Ando, Thomsen, Lau, Sergen og Ahlmann. Udskifterne: Rafael, Rømer og Ralle.

Nu til kampen.
De første 5 minutter blev spillet lidt afventende og rodet, men derefter blev vi totalt dominerende. Thomsen fik kort inde i kampen driblet/kæmpet sig igennem 4-5 Randers-spillere, hvorefter han helt fri for mål sparker lige på keeperen. Denne aktion gav ikke mål, men tændte os fuldstændig og Randers virkede nervøse i deres spil derefter. I det 22. minut sendte Malthe efter et indøvet hjørnespark den i kassen til en fuldt fortjent 1-0 føring. Det gav os endnu mere energi og efter 29 minutter ville Ahlmann også lege med. Efter en flot dybdepasning af Sergen løb Ahlmann fra forsvaret og sparkede bolden i kassen til 2-0. Men Ahlmann var ikke færdig, for kun 1 minut efter 2-0 scoringen, bankede han den via stolpen ind til 3-0. Ando (der fik sin debut for u18-landsholdet om torsdagen, stort tillykke herfra) ville også vise fra sin bedste side og det gjorde han ved at fange Randers? midterforsvar i et oppres, prikke den forbi ham og så stensikkert putte den i kassen til 4-0. Målet blev scoret i det 41. minut.
Helt igennem fantastisk spillet halvleg fra vores side og et Randers mandskab der var rystet.

Halvleg

Anden halvleg blev lidt mere stille og rolig med hensyn til mål, men stadig samme opskrift: Vi var spilstyrende og dominerende, mens Randers ikke kunne formå at spille sig til de store chancer. Det skal siges at Randers kom bedre med i kampen, men chancerne tilfaldt os bare uden gevinst. I det 67. minut fik vi dog endnu engang sparket klatten mellem stængerne, og denne gang var det vores allesammens (faaaarlige) Sergen der stod for scoringen. 5-0 var nu en realitet og glæden strålede ud af os på banen. Kampen sluttede 5-0, hvilket var et fuldt fortjent resultat til et fantastisk spillende AaB-mandskab.

Indskiftninger: Rafael ? Ando (75 min.), Rømer ? Ahlmann (75 min.), Ralle ? Lau (85 min.)

Ralle takker af for denne gang.. J