| | 8/11 - Ny formand i AaB Floorball Nyt fra floorball 8. november 2011 - 15:16 af: red. 8/11 - Ny formand i AaB Floorball
Efter Anders Bech Jensens afgang, fik AaB Floorball brug for en ny formand. Valget er faldet på indbegrebet på klubben - nemlig Helge Overgaard.
Helge behøver vel ingen nærmere præsentation, men alligevel kan det nævnes at han har været med helt fra Floorball'ens spæde start i Danmark og har været én af de absolut mest hårdtarbejdende frivillige ledere i dansk idræt de seneste mange år! Siden han retunerede til AaB Floorball i foråret 2009 har han som holdleder, sportschef og medlem af bestyrelsen haft en hånd med i utallige opgaver, events og projekter. Der nævnes i flæng; tovholder på afvikling af DM-finaler og udarbejdelse af utallige plakater og andet, som har profileret klubben. Herudover er Helge altid hjælpsom med store og små opgaver og spørgsmål fra medlemmer.
I løbet af sit virke i AaB Floorball, har Helge opbygget et betydeligt netværk i både Floorball-verdenen, men også i andre henséender. Derfor er valget af Helge som ny formand perfekt for klubbens fremtid.
Bestyrelsen vil i nær fremtid mødes til en længere seance, hvor klubbens profil skal ses efter i sømmene. Alt fra værdigrundlag til organisering er i princippet i spil til justeringer. Medlemmer kan sende evetuelle forslag hertil til: ph@aabfloorball.dk
I samme ombæring er Peter Huus udtrådt af bestyrelsen, hvorfor den pr. 8/11 ser således ud:
Helge Overgaard (formand)
Søren Abildgaard
Jonas Kjær
Gitte Thomsen
Peter Houkjær
Henrik Vestergaard
Pia Tranholm
Lars Jensen
Luc Bouchara |
 |