aalbb

29/10 - Sikker hjemmesejr mod Sunds

Nyt fra floorball
29. oktober 2011 - 18:43 af: red.



29/10 - Sikker hjemmesejr mod Sunds

Unihoc-liga Herrer: AaB Floorball vs. Sunds Seahawks 9-4 (5-0, 3-0, 1-4)

Det blev til en sikker sejr på hjemmebane mod Sunds Seahawks på 9-4, i en kamp hvor AaB spillede to flotte perioder og én meget dårlig

Spillet i de to første perioder bar præg af hurtig boldomgang, masser af bevægelse mod et kompakt og flot kæmpende Sunds-mandskab. AaB fik hul på bylden kort inde i kampen, da Tobias Jørgensen bragede bolden i kassen fra distancen. Herefter udbyggede AaB stille og roligt føringen, og der stod 5-0 efter de første 20 minutter. I 2. periode fortsatte det gode spil, samtidig med at der blev lukket flot af i defensiven.
I 3. periode skete der dog det, der som oftest sker når man fører stort - koncentrationen svigtede i stor stil, og det resulterede i mange boldtab og nogle udvisninger som Sunds dygtigt fik udnyttet. Sejren var dog aldrig i fare, og AaB kunne sikkert smide 3 point i posen.

Alle spillerne i AaB-truppen fik spilletid, hvilket blandt andet inkluderede fuld spilletid til unge Rasmus Rasmussen som spillede en flot i en uvant rolle som back. Også unge Rasmus Overgaard kom i aktion, ligesom der også var comeback til Peter Houkjær efter en længere skadespause.

AaB spiller næste kamp onsdag d. 9/11 på hjemmebane mod Frederikshavn Bulldogs. Kampen spilles kl. 19.00 i AaB-hallen. Kom og støt holdet i kampen for at få et godt resultat mod sidste sæsons sølvvindere!
Nyt fra floorball
16/5 - Hjælp til renovering i hallen
16/5 - Vagtplan Karneval
16/5 - Vagtplan Nørhalne Cup
12/5 - Status Herre Elite Truppen 2012/13 (opd.)
12/5 - Herre Elite Truppen tager form (opd.)
9/5 - Herre Elite Truppen tager form 2012/13. (opd.)
9/5 - Herre Elite Truppen tager form 2012/13. (opd.)
8/5 - Karneval
8/5 - Nørhalne Cup vagtplan
5/5 - Status Herre Elite Truppen 2012/13 (opd.)