Nyt fra floorball
28. oktober 2011 - 12:55 af: red.
28/10 - Optakt til AaB Floorball vs. Sunds Seahawks
I morgen lørdag kl.14.30 tager AaB Floorball's bedste herrehold hjemme imod oprykkerne fra Sunds Seahawks. Det er første gang i mange år, at de to hold tørner sammen i den bedste danske floorball-række. Vi skal således helt tilbage til sæsonen 2003/2004, for at finde de seneste indbyrdes opgør mellem de to hold i den bedste danske række. Meget er sket siden, og begge hold har i flere år været at finde i de lavere divisioner. Men op til denne sæson sikrede Sunds sig en overbevisende oprykning til Unihoc-ligaen, så derfor venter der en vanskelig opgave for det unge AaB-mandskab.
For på trods af, at Sunds endnu ikke har nogle point i ligaen, så er det et hold som har spillet flere tætte kampe mod nogle af de øvrige modstandere, og det er sågar blevet til en sejr over Fc Outlaws i pokalturneringen. Det er derfor et AaB-hold som skal være helt klar fra start, hvis der skal stoppes 3 point ned i tasken efter kampen.
AaB har en stort set skadesfri trup til rådighed. Mathias Lundhus er stadig ude med en knæskade og Christian Johannesen er ude med en brækket tæ. Dog er Peter Houkjær ved at optrappe træningen efter sin lårskade. AaB Floorball stiller op med følgende spillere:
Alexander Brandrup
Jonathan "Zlatko" Bruun
Søren Olesen
Peter Houkjær
Tobias Jørgensen
Michael Lykke
Rasmus Rasmussen
Patrick Bols
Peter Andreasen
Niklas Knøsen
Niklas Dahl
Martin Munk Kristensen
Rainer Komi
Jonas Nielsen
Andreas Glad
Thomas Bouchara
Rasmus Overgaard
Kampen spilles i AaB-hallen, Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst. Kampen starter kl. 14.30