aalbb

26/11 - AaB få minutter fra point i Brønderslev

Nyt fra floorball
26. november 2011 - 08:43 af: Peter Houkjær



26/11 - AaB få minutter fra point i Brønderslev

Unihocliga herrer: Brønderslev Hot Shots vs. AaB Floorball

AaB havde sat næsen op efter overraskelsen i fredagens opgør ude mod topholdet fra Brønderslev Hot Shots. Og det endte med, at være meget tæt på at det skete. Kampen endte 6-5 til Brønderslev, men AaB havde bestemt stor ære af kampen.

I 1. periode startede AaB egentlig bedst, og kom foran både 1-0 og 2-1, men herefter gik gassen af ballonen, og dumme bolttab og dårlig opdækning på frislag, resulterede i at man var bagud 4-2 efter de første 20 minutter.

I 2. periode kom AaB meget bedre med, og spillede flot i alle spillets facetter. Defensiven blev strammet gevaldigt op, og et mål i powerplay af Rainer Komi, gjorde at stillingen var 4-3 inden sidste periode.

Det blev dog op ad bakke, for Brønderslev øgede til 5-3. Men AaB gav ikke op og fik scoret til både 4-5 og 5-5 og var helt tilbage i kampen. Det lugtede alvorligt af en omgang sudden victory, men med få minutter igen fik Brønderslev for meget plads, igen på et frislag, og kunne gøre det til 6-5. I de sidste minutter erstattede AaB en velspillende Alexander Brandrup med en ekstra markspiller, men satsningen gas yderligere scoringer.

Det var en flok ærgelige AaB'ere som var tæt på overraskelsen mod Brønderslev. Med lidt mere effektivitet og/eller lidt færre personlige fejl, så havde man fået point på kontoen. Men udover dette, så spillede man to meget gode perioder, hvilket man bestemt kan tage med sig ind til næste kamp, som er hjemme mod Sunds Seahawks. Kampen spilles lørdag den 3. december kl. 14.30 i AaB-hallen.

Nyt fra floorball
16/5 - Hjælp til renovering i hallen
16/5 - Vagtplan Karneval
16/5 - Vagtplan Nørhalne Cup
12/5 - Status Herre Elite Truppen 2012/13 (opd.)
12/5 - Herre Elite Truppen tager form (opd.)
9/5 - Herre Elite Truppen tager form 2012/13. (opd.)
9/5 - Herre Elite Truppen tager form 2012/13. (opd.)
8/5 - Karneval
8/5 - Nørhalne Cup vagtplan
5/5 - Status Herre Elite Truppen 2012/13 (opd.)